Varmrøget fynsk rygeost

Varmrøget Fynsk rygeost

 

2 liter frisk sød- eller skummetmælk

1/4 liter kærnemælk

1 dl. piskefløde

salt og peber

evt. kommen

rughalm

friske brændenælder

 

Mælk, kærnemælk og piskefløde blandes og varmes op til ca. 40 grader og hældes i en varm skål. Stilles derpå meget lunt i ét døgn, skålen skal være let tildækket.

 

Du tager et dørslag og forer det med et tyndt klæde. Ostemassen hældes heri og dørslaget anbringes over en skål, så vallen kan løbe fra. Nu skal ostemassen stå køligt og dryppe af i endnu et døgn, hvorefter den røres godt igennem og tilsættes salt og peber.

 

Derefter vendes osten ud i en metalsi. En hjemmelavet træplade, 20 X 20 cm. med udskårne riller på 1 cm. kan også bruges, lav pladen med håndtag.

 

Der lægges halm i bunden af røgeovnen. Det antændes og når det brænder godt, kvæles ilden med et godt lag brændenælder.

 

Osten placeres i røgeovnen og låger og spjæld lukkes helt til, så ilden ikke blusser op igen på grund af ilttilførsel.

 

Osten røges i ca. 15 - 25 minutter efter smag og tages ud. Den kan drysses med kommen, hvis du ønsker det.

 

(opskriften er taget fra roegeovnens-venner.dk)

Copyright © All Rights Reserved